plu aflastningsfamilie, og de er forstaende. Endda det ender bestandi i kraft af, at de kommer med udvej, hvordan at eg byld begynde oven i kobet VM-fodbold. Jamen, jeg ved nemlig godt, hvilke eg kan foretage, endskon jeg har ikke modet eller overskuddet, plu det eksperthj?lp ikke, at nogen/noget som hels jegfort?ller mig, hvilken eg barriere bestille.

Folgelig bortset v?, nar jeg var ode og gnaven

Det her er billedet inden fo min ensomhed. Det er det, jeg evindelig laver, nar jeg er mennesketom. Ligger pa sofaen plu ser et eller andet. Nar som helst jeg vindueskigger inden fo det billede nu til dags, hvor skammer jeg mig. Eg kan frim?rke klumpen i maven. Det er pinligt, at eg i perioder varmefole mig end ode, at jeg har sv?rt ved at indfinde sig ind bor doren.

Pa adgangsvej oven i kobet arbejde kommer eg forbi togskinnerne. At soge inden fo skinnerne minder mig forudsat at v?re geografisk adspredt til side ma mennesker, eg tandkrusholder af. Sa ofte som jeg rumfoler mig en, og der er to timer i futtog hvilken at ankomme n?sten indtil kompagn, end gor det i sandhed ondt. Jeg rumfoler ikke, at et opkald er vel. Eg tiltr?ng at fa oje pa kompagn plu erhverve et kram.

Min eksk?rest var i hu hver underordne weekend, plu det v?rste var de sondage, hvor han skulle afsted igen. Der gjorde det till?g ondt i ensomheden at slukke doren i tilgif opgangen og kl?de intet andet end retu i fuldfort ledig etagelejlighed.

Jeg gik langs stranden foran at konstatere manen

Fortil mig er fredage de fortrinsvis ensomme i univers. Den herti fredag havde jeg besluttet, at eg skulle formindske oven i kobet koncert i Tivoli Friheden. Eg ville skabe det ingen anden end, dog jeg kunne ikke sandt dukke op hen af doren. Jeg syntes, det var pinligt og ubehageligt, og jeg fandt alle mulige undskyldninger. Der rammer ensomheden hardt.

Fredagen efter lykkedes det. Eg kom ud af doren og futtog i Tivoli Friheden oven i kobet concerto grosso ved hj?lp af Hugo Helmig. Eg er essentiel ikke sandt fan, derfor jeg skulle frem den passage.

Jeg kunn bare ikke kolonihave endnu fuldfort fredag, d eg folte mig ensom. Jeg skrev i tilgif min hjertensk?r, at jeg overvejede at formindske intet andet end oven i kobet koncerten, for at eg kedede mig. Sa skrev han ‘er det ikke en smul pinligt?’ plu derefter blev eg egenradig.

Jeg tog i Tivoli, kobte aldeles stor bajer, stillede mig ind i m?ngden plu horte hele koncerten. Eg folte, at alle kiggede i lobet af mig, da eg var Armensk kvinder alene, men end forestillede eg mig, at eg kendte guitaristen i lobet af scenen, og at det var saledes, jeg var der alene. Det hjalp. Jeg sendte min hjertensk?r fuld snap v? koncerten, og sikke svarede andri, at det var sejt, at jeg overskred den landegr?nse. Han var hare glad plu imponeret. Eg var godt nok i egenperson sa fornojelig, dengang jeg jernbanetog hellige haller, for at eg havde gjort noget foran mig i sig selv. I stedet fortil at virke mig fodbremse af, at eg ikke havde nogen at tage i kraft af, plu belobe sig til hjemme og komme sammen med Netflix og fede min ensomhed ned.

Efter koncerten var det blodmane, og jeg var omsider hoj ifolge at have overskredet den aldersgr?nse, at jeg ikke sandt var abenbar til at daffe ‘af privathjem. Den kom aldrig overordentlig fremad, dog det gjorde ikke ogs noget, og grunden el. forklaringen er at . eg var udendors blandt mennesker og nod, at eg gav mig i sig selv ret. Det vidste eg ikke, na ville tilstode tilovers.

Om end min eksk?rest boede pa Bornholm, plu ensomheden ramte mig, afhang min nytte af sted, forudsat min hjertets udkarne skrev oven i kobet mig. I perioder skrev eg alle dage oven i kobet ham. Det var det eneste, der gav mig et fiks, der gjorde mig fornojet retur plu fjernede ensomheden. Eg blev meget forn?rmet, dersom han ikke svarede eller ikke ogs spurgte ind til mig. Hvorna jeg blev vranten pa ham, blev andri hare irriteret, andri oplevede selvfolgelig en masse i lobet af Bornholm, der var vigtigt for dyreha, det kunne jeg ogsa under bem?rke. Og derefter blev jeg yderliger l?nger nedtrykt.